Er der noget helt galt i gemakkerne??

Jeg har egentlig aldrig haft noget at gøre med folk af anden etnisk herkomst, og har selvfølgelig dannet mig et billede gennem medier og hvad andre mennesker har fortalt mig, og det har ikke just ført til at positivt syn på disse mennesker.  Jeg havde gennem mange år hørt om muslimer der bomber jøder, og jøder der besætter Palæstinensisk land. Jeg har sommetider haft svært ved at se, hvorfor mennesker af anden etnisk herkomst har så svært ved at blive integreret, leve på ”den danske måde”.

Mens jeg gik i gymnasiet optrappede konflikten mellem jøder og muslimer i Israel. Da jeg var færdig med gymnasiet besluttede jeg at udforske hele emnet på egen hånd, købte en billet og rejste til israel.

Jeg undrede mig over den varme modtagelse jeg fik de steder jeg kom hen, det er ikke sådan vi gør ved fremmede i danmark, og i de 2 år jeg var der var jeg kun ude for en episode hvor jeg virkelig kunne mærke at jeg ikke var velkommen, og anderledes.

Da jeg selv havde haft den fordom at indvandre ikke ville integreres gjorde, at jeg fra første dag prøvede på at lære sproget, fejre jødiske og muslimske helligdage, og vise respekt. Jeg ville ikke være en af dem der ikke vil integreres. Jeg så med egne øjne at israelere, både jøder og muslimer er et meget varmt og utrolig gæstfrit folk, der hellere end gerne vil vise hvordan de lever og diskuterer religion (uden at pådutte mig deres holdninger). Der er selvfølgelig nogle få der ødelægger det for deres landsmænd ved at bombe og skabe uroligheder. Men størstedelen accepterer hinanden,  bor og arbejder side om side. Det var mennesker der gik langt for at jeg skulle føle mig hjemme.

Da jeg mødte et par andre danskere hvor jeg boede, brugte jeg egentlig mod min vilje meget tid med dem. Jeg var jo rejst væk for at lære andre folkeslag og kulturer at kende. Men de var bare så let at være sammen med de andre danskere, vi forstod hinanden, havde samme form for humor og samme kulturelle værdier. Det gav mig en forståelse for, hvorfor indvandre bosætter sig i ”ghettoer”, for at være sammen med ligesindede, folk der forstår deres kultur og kulturelleværdier.  For at dække behovet for at være i et fællesskab og være sammen ligestillede. 

Jeg har af denne oplevelse lært, at min kultur og levemåde ikke nødvendigvis er den rigtige. Og at mennesker kan overraske mig positivt.  Jeg har ændret mit syn på andre mennesker generelt, og dømmer ikke på forhånd, da man aldrig ved hvad der gemmer sig bag.  Jeg kan sætte mig ind i hvor utrolig svært det kan være at komme til et andet land, og lære en ny levemåde. Jeg har lært meget ved at få et indblik i en verden, der er så anderledes fra min. Lærte at vi har en del at lære fra andre kulturer, gæstfrihed, accept af andre,  værdier som, at man godt kan ha et fint liv uden at have en masse penge, prioritere fritid og familie i stedet for arbejde, penge og status, og generelt at slappe mere af og ikke tage tingene så tungt. Vigtigst af alt, lær at accepter mennesker som de er, trods de er forskellige fra en selv.

2 kommentarer

Den konservative politiker og nuværende borgmester Knud Kristensen, har gennem de seneste 3 år været på jagt i Afrika. Målet har været at få ram på kontinentets 5 farligste dyr, løver, leoparder, næsehorn, elefanter og flodheste.

Jeg har altid været modstander af jagt, men kan et sted i mit hoved godt se at det er nødvendigt at nedlægge rådyr, fasaner etc. da vi har rigtig mange af dem, og de somregel ender på middagsbordet. Men da jeg  så et program på TV2NORD, om en borgmester der tager til Afrika for at nedlægge nogle af de mest fantastiske dyr der findes på vores klode, blev jeg virkelig forarget. Han nedlægger dem for sjov, fordi han kan, og de dør for ingen verdens nytte. De døde for at han kan sige til folk: ” jeg har nedlagt en elefant. Jeg er en stor kriger”. De døde dyrekroppe bliver hængt på i et træ så han kan få de obligatoriske billeder til at hænge over kaminen ved siden af hans udstoppede trofæer,  og dels for at lokke løver til, så han kan ligge på lur og skyde dem.

 Nogle af disse dyr er på IUCN’s liste over truede og sårbare dyr. Jeg fatter simpelthen ikke hvad der får en moderne mand en politiker med fokus miljø og bæredygtighed til at tage en riffel i hånden og nedlægge truede dyr på åben skærm. Det er så primitivt.

Skam dig Knud!

0 Comments

Jeg er så heldig at bo i et land hvor man får flere chancer end een, hvor man kan tage flere uddannelser. Jeg er uddannet grafisk designer, men har kæmpet for at få et job i en benhård branche med meget få job. Da jeg ikke havde lyst for at kæmpe hverdag resten af mine dage på arbejdsmarkedet, så besluttede jeg at læse til pædagog istedet. Heldet var med mig, og jeg blev optaget. Jeg havde gældet mig som et lille barn til at skulle starte, fordybe mig i bøger, opgaver, lære en masse nye ting og udvide vennekredsen.

Jeg startede her d. 4 feb, og mine forventninger var skyhøje. Men men, jeg havde da fuldstændig glemt hvor ene og alene man føler sig når man starter et nyt sted. Sidste gang var ikke så slemt, men der var jeg så også i starten af 20erne, nu er jeg 30 dvs. 10 år ældre end dem i min nye klasse. Da de startede i børnehaveklasse, der gik jeg ud af 10. klasse! Man kan tydeligt mærke at der er en aldersforskel. Vi var på ryste sammen tur i sidste uge, og jeg tror aldrig jeg har følt mig så malplaceret. Det eneste det gik ud på, var druk, gøre opmærksom på sig selv og score de få drenge der er i klassen. Jeg sad stille på en stol og observerede hele aftenen. Fælles sovesal, fnisen, høj snak om ingenting, ihærdigt forsøg på at komme ned i drengenes soveposer ( det lykkedes for et par piger ). Jeg havde kl. 4.30 fået nok, og bad dem respekterer at der var nogle der prøvede på at sove. Svaret var:” fuck dig, fuck respekt”. Åh altså! I skal nok udvikle jer til superpædagoger! 

 Jeg har drukket det jeg skal i mit liv og er i et fast forhold, så jeg kunne da slet ikke følge med i det tempo de unge damer lagde for dagen, og de værdier de sætter pris på. Jeg vil ikke sige jeg er kedelig, men jeg er seriøs og jeg ved hvad jeg vil med mit liv, og jeg kender mig selv så godt at jeg ikke behøver at drikke mig selv i hegnet for at hygge mig. Mit hovede var fyldt med tanker, hvordan skulle det komme til at gå i 3 1/2 år,  jeg har ikke noget tilfældes med dem, og kan ikke se hvordan vi nogensinde skal komme til at samarbejde. Jeg overvejede på det kraftigeste om det her studie var noget for mig, og at jeg ikke ville møde op på mandag. Over weekenden har jeg så talt det igennem med nogle “voksne mennesker”, og er kommet frem til at en flok små tøser ikke skal ødelægge min drøm. Jeg skal vise dem, at jeg har samlet mig en masse erfaringer, visdom og snilde på de 10 år.

Men come on piger, respekter nu de ældre (-og jer selv ) en smule;-)

0 Comments

Vi havde besøg den anden dag. En af min kærestes bekendte. Jeg havde aldrig hørt om ham, og han havde åbenbart heller ikke hørt om mig. Vi sidder og snakker, da han spørger mig:”hvor mange børn har du så?” Øøø, ingen siger jeg lidt chokeret. Jamen du er 29år og du har ingen børn. Er der noget fysiskt galt med dig, svarer han alvorligt. Nej nu har jeg altså aldrig kendt magen! Er man nu en umormal race fordi man nærmer sig de 30 og ikke har fået børn med en tilfældig mand?Jeg er simpelthen umormal fordi jeg ikke har haft et ønske om at være 20årige alenemor på bistand.  Jeg har rejst, uddannet mig, ikke mødt Mister Right som skal være far til mine børn. Før jeg skal ha børn vil jeg gerne have oplevet det jeg skal, ha slået mig ned, ha noget at tilbyde dem, og selvfølgelig en Far. Ja, en kernefamilie! Min kærestes ven har selv en søn som han ser en dag hver 5. uge ( men det tæller vel også ) han har trods alt et barn, så han er jo “normal”.  I min omgangskreds har vi ikke nogle mødre, vi har værdsat at være frie og komme langt inden vi får børn. Vi har ikke så travlt, vi skal nok nå det hele!

2 kommentarer

Jeg sidder og drømmer om en tid, som i de gode gamle Morten Korch dage, og Stolthed og fordomme. Den tid hvor man sværmede for hinanden i laaaang tid, bad pigen’s fader om datterens hånd, blev gift og lærte at leve med hinanden på godt og ondt. En tid hvor man var så relativ sikker på at ens udkårende, det var den person man virkelig ville ha, og den man skulle blive gammel sammen med. De problemer der kom, var noget man sammen løste.

Den tid er forbi. Når ting går skævt, giver man op i parforholdet. Man forsikre sig selv om, at der findes noget der er bedre. Jeg går bestemt ikke indfor at man skal blive i et forhold man er ulykkelig i, men et forhold er et arbejde, et team der konstant skal holdes vedlige, noget man skal blive ved med at bygge på til den dag man ikke er på jorden mere. Vi lever i en tid hvor alt er muligt, og man kan gøre stortset hvad man lyster.  Måske er det der problemet er, hvis det ikke går, så hopper vi bare videre, for vi er ret sikre på at vi kan starte forfra med en anden. Vi er meget opslugte af os selv, og er ofte ikke villige til at ofre os for en anden person. Jeg tror, folk går med en lille stemme i hovedet, der siger: ” det er mit liv”. Istedet burde det lyde:” det er vores liv”. Inden man kaster sig ud i et forhold, må man jo gøre sig den tanke, at det ikke kun er mig, men os. Kan man ikke se det, bør man nok ikke forpligte sig til en anden person. Det løfte man giver hinanden i kirken, er mere ” Til vi ikke gider mere”.

Hvorfor kunne ægteskab fungerer før i tiden?

Har vi formange muligheder eller elsker vi bare ikke på samme måde som vi gjorde for 50år siden ????

0 Comments

Et af livets størrer spørgsmål, har jeg levet før???? Nogle mennesker siger det er langt ude, men jeg tror på det, for det giver mening i mit liv. Jeg føler mig på en måde forbundet til nogle steder, hvor jeg aldrig har været, og har kraftige følelser med nogle ting jeg ikke har oplevet ( hvertfald ikke i det her liv).

Jeg har lige siden jeg var 4 år gammel haft meget livlige mareridt om at jeg skal gemme mig, og alligevel bliver jeg fundet af mænd klædt i lange sorte læderfrakker og SS kasketter. Jeg bliver anbragt i en kz lejer, kan se folk med gasmasker og vader rundt i lig resten af drømmen. Da jeg ikke mener en 4årige har noget begreb om kz lejre, og det aldrig er noget der kommer på banen i vores familie, vælger jeg at tro det er minder fra “mit tidligere liv”. Jeg er snart 30år, og har stadig de samme drømme. Ser jeg noget i fjernsynet om 2. verdenskrig og kz lejre får jeg det fysisk dårligt. Ja, jeg ved godt det er skrækkeligt for alle at se, men det berører mig på en underlig måde, en følelse af at jeg har været der. Jeg afskyer alt der har med 2. verdenskrig at gøre. Pga. dette er det så lidt underligt at jeg finder en kæreste der er MEGET interesseret i 2. verdenskrig og SS soldater, også uden at han kan forklare denne interesse, for han syntes da også det er frygteligt.

Jeg er af den overbevisning at vi efter vores død, bliver genfødt for at blive bedre mennesker, og at vi skal lære noget af alle vores tidligere liv, især tilgivelse. Det, at en der mener hun har været i kz lejer finder sammen med en der “muligvis” tidligere SS soldat,  måske endda ham der har puttet mig i gaskammeret, er, set fra mitsynspunkt, en mulighed for at offer og bøddel skal komme til en forsoning, og tilgive hinanden for tidligere livs fejltagelser.  

Jeg mødte engang en fremmede dame der uden grund fortalte mig, at hun mente jeg var en reinkarnation af en af min mors familie medlemmer. Min mors familie stammer  fra rumænien og var sigøjnere, og på den tid var det bla. dem der kom i kz lejre, så et eller andet sted giver det mening.

Langt ude for nogle, men jeg tror på det

0 Comments

Primater:
En gruppe mænd har over en øl besluttet at kører en tur. Første stop på turen er tankstationen, hvor der bliver købt en ramme øl ( gerne flere ). Herefter køres der rundt på må og få ( dog helst i lokalområdet ), mens man har vinduet nede, hører tekno, pifter efter damer og drikker de medbragte drikkevarer. Den smule samtale der bliver ført, er: “kæft hvor var vi bare fulde i weekenden “. Efter endt tur, ender man ofte på bodegaen.
Negativ side : husk, man mister ofte sit kørerkort på denne måde.

Prinsesser:
Indes vi mødes har vi planlagt hvor turen går hen, og istedet for drikkevarer, så tager vi vores th/kaffe hjemmefra, og tager dankortet med i stedet. Vi kvinder kører gerne 100km væk hjemmefra, hvis vi har hørt om en fed butik. istedet for høj musik, snakker vi om “hvad nyt er der i dit liv”, løser en masse problemer, og bitcher over ham derhjemme. Slutter helst af med lidt lækker mad på en cafe, og snak om alt det dejlige tøj man fik købt ( og i nogle tilfælde, om man skal kører tilbage til butikken imorgen og hente det man ikke lige fik købt ).
Negativ side : en ofte meget dyr fornøjelse.

Primater og Prinsesser: Vi hører under samme race, men vi er meget langt fra hinanden

0 Comments

Jeg har idag begivet mig ud på min julerejse, hjem til min families skød. Den lille røde golf var blevet fundet frem af en snedrive,  pakket med julegaver og min gamle vovse var parkeret bag i bilen.

Jeg begiver mig i munter tilstand mod Terndrup i Nordjylland, en køretur på ca. 65 km. Vejene i Vendsyssel er rigtig fine, trods at der er sne over alt. Det er nu 24 timer siden det sidst har sneet, men det er åbenbart ikke rigtig gået op for vejvæsnet i rebild kommune, at man nu skal begive sig ud at rydde sne. Så snart jeg passerer kommunegrænsen, udvikler vejen sig til en dødsfælde. Der er slet ikke ryddet sne eller saltet. Det er umuligt at komme frem. Den lille golf snegler sig frem med en fart på max 20 km i timen ( når det går rigtig hurtigt ) og kun i andet gear. En tur på 12 km, bliver plusdelig til en tur der varer det meste af en time, og det er nok mere held end forstand at passager, hund og gaver overlevede. Så nu bliver jeg her i mit vinterhi til det bliver forår, eller til at de kære sneplove kommer ud og gør vejen farbar igen.

Det skal så lige nævnes at det ikke er første år dette sker, rebild kommune er altså bare ikke de hurtigeste ninjaer på holdet. Få nu afsat de penge til vejryddning og saltning. Det sneer hvert år, det kan da ikke komme bag på jer!!!!

Spar lidt på den fede Borgmester løn, og invester i salt og sneplove.

0 Comments

Folk der kender mig ved, at jeg går meget op i de ting jeg omgiver mig med, her mener jeg nips. Jeg har en antik paraply, vintage vandkarafler, masser af bittesmå dåser, alt i alt, mine ting skal være unikke, gamle og have sjæl. Jeg har brugt det meste af mit voksenliv på at samle. Jeg vil gerne udstråle at jeg er en kunstnerisk og kreativ sjæl
Da jeg så blev inviteret til julehygge/konfektdag hos min dejlige veninde, spurgte jeg hvad jeg skulle ha med? “Bare et par kagedåser”, var svaret. Det er jo lige til at overkomme, men men, så fik Frk. Strit da lidt sved på panden, så mange fine håndplukket ting, men jeg ejer ikke en kagedåse. Hvor finder man lige en super fed gammel dåse i sidste øjeblik, svaret er, det gør man ikke!

Det skal nok gå, jeg finder noget i skabet der ligner Tupperware, men som egentlig er en billig knockoff, jeg har lånt engang og ikke afleveret tilbage. Jeg tager afsted min stjålet kopi beholder. Ved ankomst til Millas überlækre hybel, ser jeg et lille juletræ i hendes stue, med masser af antikke kagedåser omkring. ØV, jeg vidste det! De andre dejlige damer, har osse antikke dåser med.
Planen er så bare, spis så meget konfekt og småkager så muligt, der skal støvsuges helt op, så der ikke bliver noget at ta med hjem. Men ak og ve, der er godt nok meget konfekt, og Milla siger at jeg lige skal hente min dåse, så jeg kan få lidt med hjem. Hmmm, så er der jo ingen vej uden om.

Tror egentilg at det største problem er, at jeg selv pisker en stemning op, da jeg roder mig ud i en lang forklaring om den ærlige dåse, og sætter endnu mere fokus på at den faktisk ikke er særlig fin, og bare slet ikke mig. Kunne jeg da bare holde mund, så var den sikkert gået ubemærket hen, for selvfølgelig er de andre da ligeglade med hvad dælen jeg hiver op af posen. Men inde i mit hovede, havde mit image da taget lidt skade.
Så plan banan for idag, finde en fin dåse på Ebay! Næste år er jeg dækket ind på dåsefronten.
( ja ja, jeg ved det, et lille problem i en stor ond verden )

0 Comments

For første gang i mit liv er jeg blevet kaldet en Bitch. Og hvordan kommer så sådan en bemærkning på banen? Jeg glæder mig ikke til nytårsaften (ja, kald mig sur og kedelig).
Det er en aften hvor man koste hvad det vil skal være glad, pisse fuld og ha en fiks hat på (sådan gør vi her i landsbyen) . Fino, men det sker altså under protest herfra.
Jeg er hyggetypen, jeg elsker at sludre, gå på cafe, spise brunch og drikke the med mine dejlige tøser,(men I har alle andre planer til nytår, skam jer!). Jeg kan godt li at vågne i weekenden uden hovedpine og en brækspand ved sengen. jeg har da festet igemmen da jeg var “ung”, men er bare kommet dertil hvor jeg bare ikke længere kan holde den igang til kl 6. Jeg er blevet voksen, drikker med måde, og laver ikke dumme ting jeg ikke kan huske næste dag! Jeg kan sagtens leve med, at sidde med et godt glas rødvin og se Barnaby lørdag aften. Jeg tænker så, gør det mig virkelig til en bitch, at jeg ikke fester igennem hver weekend og lidt frygter at få huset totalt skadet til nytår? Så i år er det nytår på min kærestes måde, og hans venner.

 SÅÅÅ kære nytårs gæster, ødelæg nu ikke al mit nips og fine ting!

0 Comments